Tænde og slukke
Brugen af din Big Green Egg starter med at tænde den og afsluttes med at slukke EGG’en efter brug. Er det første gang du gør det? Så er vi gerne behjælpelige! Se vores instruktionsvideo eller læs alle trinnene i forbindelse med at tænde og slukke EGG’en endnu en gang roligt igennem.
Sådan tænder du EGG'en
Naturlige optændingsblokke (fx vores Charcoal Starters), lange tændstikker og en sikker ildtænder og naturligt trækul er praktiske at have, når du tænder EGG’en. Brug fortrinsvis trækul, som kommer i store stykker, fx vores Premium Organic Lump Charcoal. Brug aldrig briketter, træ eller andre materialer.
Trin 1: Anbring den multifunktionelle rEGGulator på EGG’ens keramiske slukhætte. Hermed kan du styre lufttilførslen og dermed temperaturen i EGG’en.
Trin 2: Fyld den keramiske fyrrist med trækul til lige under kanten, og sørg for at luftspjældet nederst i det keramiske understel er helt åbent.
Trin 3: Fordel 3 optændingsblokke mellem trækullet, og tænd dem. Lad EGG’ens keramiske låg stå åben: Takket være den store iltmængde vil trækullene gløde hurtigt.
Trin 4: Efter 10-15 minutter begynder kullet at gløde fint. Anbring det eventuelt nødvendige tilbehør, og luk EGG’ens låg.
Big Green Egg begynder nu at varme op til den ønskede temperatur. Juster den multifunktionelle rEGGulator og luftspjældet nederst for at opnå den ønskede temperatur, og sørg for at holde EGG’ens låg lukket så vidt muligt. Du kan læse mere om temperaturstyring på siden Temperaturstyring.
Sådan slukker du for EGG’en
For at slukke EGG’en behøver du kun at lukke for lufttilførslen: Det vil få kullet til at slukke langsomt.
Trin 1: Luk luftspjældet nederst i EGG’ens keramiske understel.
Trin 2: Luk den multifunktionelle rEGGulator, eller endnu bedre: Udskift den med den keramiske slukhætte.
Trin 3: Vent ca. 20 minutter, til trækullet er slukket helt. Det frarådes at åbne låget for hurtigt inden for 20 minutter, efter at den varme EGG er slukket: Den pludselige ilttilførsel kan antænde en flamme (røggaseksplosion).
Det slukkede trækul kan bruges igen næste gang. Fjern først den gamle aske, kom mere trækul på, og tænd op for Big Green Egg.
Sikkerhedstips
Big Green Egg er ekstremt sikker ved anvendelse efter hensigten og i overensstemmelse med bestemte retningslinjer. Der skal imidlertid altid udvises største forsigtighed ved arbejde med ild og kilder til varme, Big Green Egg er ingen undtagelse fra denne forholdsregel! Tag højde for nedenstående sikkerhedstips, vær forsigtig ved antændelse af og arbejde med (glødende) trækul, og pas på varme tilberedningsoverflader og -materialer. På denne måde kan du arbejde sikkert med Big Green Egg og nyde alle de delikate retter, du kan lave med den!
-
Brug ikke EGG’en indendørs
Antænd aldrig EGG indendørs eller på steder, hvor der ikke er tilstrækkelig ventilation. I situationer, hvor fagfolk anvender EGG’en i køkkenet, sker dette altid i overensstemmelse med bygningsregulativer og i kombination med professionel ventilation og et brandbekæmpelsessystem.
-
Tag højde for lokale regulativer, når EGG anvendes udendørs
Der kan foreligge lokale restriktioner vedr. tilberedning af fødevarer over åben ild. Ved camping eller tilberedning udendørs, fx ved en picnic, skal der tages højde for lokale (midlertidige) regulativer. Det er muligt, at tilberedning over åben ild er tilladt, men underlagt specifikke regler fx vedr. afstande mellem tilberedningsudstyret og bestemte genstande.
-
Brug aldrig lighterbrændstof eller nogen andre former for antændelige væsker til at antænde EGG’en
Big Green Egg Premium Organic Lump Charcoal antændes let ved hjælp af naturlige optændingsblokke eller en elektrisk tænder. Anvend aldrig kulbriketter, lighterbrændstof eller nogen form for antændelige væsker. Dette kan medføre, at garantien bortfalder, og samtidig have en (negativ) indvirkning på smagen af de fødevarer, du tilbereder.
-
Sørg for, at luftspjældets gnistfanger altid er lukket
Ved at holde luftspjældets gnistfanger lukket forhindres, at eventuelle gnister eller varme kul trænger ud af EGG, selv om dette i forvejen er meget usandsynligt. Du behøver kun at åbne gnistfangeren for at fjerne den kolde aske.
-
Forsøg aldrig at fjerne eller justere fyrristen, mens den indeholder varme trækul eller er varm
Fyrristens keramik bliver ved med at være varm i lang tid. Vent altid med at fjerne eller flytte fyrristen og/eller trækullene i fyrristen, til du er helt sikker på, at både trækullene og fyrristen er køligt helt ned.
-
Efter antændelsen skal rEGGulator med dobbeltfunktion sættes på skorstenen igen
Din EGG vil meget hurtigt nå meget høje temperaturer, og du vil ikke kunne styre temperaturen, uden at støbejernstoppen med dobbeltfunktion er på plads.
-
Kig aldrig ned i skorstenen, når EGG’en er i brug
Skorstenen er ikke egnet til brug som inspektionsåbning. Kig aldrig ned i den, hvis EGG’en er i brug eller indeholder antændt trækul. Den varme luft fra skorstenen kan forårsage personskade.
-
Udvis forsigtighed ved berøring af udvendige overflader på EGG’en.
Selv om Big Green Egg ikke bliver nær så varm som fx en stålgrill, vil den alligevel føles varm under brugen, indtil den køler ned. Hold altid børn, kæledyr og antændelige materialer på afstand af din EGG.
-
Brug altid hjælpemidler til løftning af ristene
Ristene i EGG’en (Stainless Steel Grid eller Cast Iron Grid) bliver varme ved anvendelse af EGG’en. Brug derfor altid den specialudformede Grid Gripper (risttang) eller Cast Iron Grid Lifter til at holde fast i og løfte den varme grill.
-
Udvis forsigtighed ved afmontering af tilbehør
Udvis altid største forsigtighed ved fjernelse af varme komponenter eller tilbehørsdele fra EGG, herunder ConvEGGtor eller Flat Baking Stone (den flade bagesten). Anvend altid beskyttelseshandsker såsom EGGmitt eller Silicone Grilling Mitt og de korrekte redskaber for at forhindre forbrændinger. Dele i rustfrit stål, støbejern og keramik vil være meget varme. Sørg for, at de aldrig lægges til side på steder, hvor andre kan blive forbrændt, eller hvor de kan komme i kontakt med antændelige overflader.
-
Vær altid opmærksom på brandfare!
Efterlad ikke en tændt EGG uden opsyn med låget åbent. Vær opmærksom på tørre blade, gulvmaterialer og andre antændelige materialer, der muligvis befinder sig i nærheden af EGG, mens den er i brug. De kan udgøre en brandfare, hvis de kommer i kontakt med gnister eller varme trækul. Tag højde for omgivelserne, når du bruger din EGG. Åben ild kan medføre fare for personer, dyr, ejendom og natur.
-
Undgå røggaseksplosioner under eller efter brug
Når kullene i EGG’en begynder at brænde, skal du altid løfte låget (nogle gange) forsigtigt ca. 5 centimeter, før du åbner låget helt. På denne måde kan den indstrømmende luft trænge langsomt ind i EGG’en, og røggaseksplosion (gentænding) forhindres. Vær særligt forsigtig ved åbning af en varm EGG med lukket rEGGulator med dobbeltfunktion og lukkede spjæld, da den pludselige luftindstrømning kan forårsage farlige, store flammer. Hvis det skulle ske mod al forventning? Luk låget og luftspjældene med det samme for at slukke flammen. Åbn låget igen forsigtigt nogle centimeter et par gange, inden du åbner det helt. Det anbefales altid at bære varmefaste handsker og at træffe forholdsregler for at beskytte dig selv.
-
Anvend aldrig vand til at slukke trækullene
Hvis du lukker luftspjældet og sætter den keramiske slukhætte på toppen af skorstenen, vil trækullene gå ud af sig selv i løbet af ca. 20 minutter. Du behøver altså aldrig at bruge vand eller et andet slukningsmiddel.
Big Green Egg har gjort sig store bestræbelser for at sørge for, at EGG er sikker at bruge. Det er brugerens ansvar til enhver tid at tage højde for vedkommendes egen sikkerhed og omgivelsernes sikkerhed og at udvise omhu og forsigtighed ved håndtering af EGG’en og eventuelt tilbehør.
Inspiration Today
Vil du gerne modtage din portion inspiration via e-mail? Tilmeld dig til vores månedlige nyhedsbrev Inspiration Today, og modtag endnu flere smagfulde idéer i din indbakke. Så modtager du automatisk de lækreste opskrifter, inspirerende sæsonmenuer, praktiske tips m.m.!