• Ret

    Frokost,
    Hovedret

  • Kategori

    Fisk,
    Pastaprodukter,
    Tun

  • Teknik

    Bagning

  • Niveau

    Nemt


  • Forberedelse

    135 minutter

  • Tilberedning

    40 minutter

  • Total

    175 minutter

  • Mængde

    2 pizza's (Ø 25-30 cm) stykker

Pizza met tonijn en zeewier

Hvis du synes om at eksperimentere og du foruden de traditionelle pizzaer også vil prøve at lave en lækker og moderne pizza, så er denne variant sikkert umagen værd. Det er en pizza med tun, og i denne opskrift bruges også tang. Du behøver ikke at lave en pizzasauce. I stedet for smører du cremefraiche på pizzabunden.

INGREDIENSER

Pizzabunde

  • 250 g mel, helst type “00” + ekstra til at strø med
  • 25 g fersk eller 8 g tør gær
  • 150 ml lunkent vand
  • 1 spsk. olivenolie + ekstra til at smøre
  • 1 tsk. sukker

Topping

  • 300 g cremefraiche
  • 2 tsk. malet hvidt peber
  • 20 cherrytomater
  • 250 g fersk tunfilet
  • 1 spsk. wasabipasta
  • 100 g mayonnaise
  • 2 ark nori
  • 2 spsk. sojasauce
  • 2 spsk. koldpresset olivenolie
  • 40 g wakame (japansk tangsalat)

FORBEREDELSE

  1. Til pizzadejen blandes melet med en anelse salt i en skål. Gæren opløses i en tredjedel af vandet og hældes ned i melet. Resten af vandet tilsættes og olivenolien og sukkeret iblandes. Dejen æltes nu godt i mindst 5 minutter. Det nemmeste er at ælte dejen i en mixer eller køkkenmaskine.
  2. Dejen lægges på køkkenbordspladen og æltes godt med hånden i endnu 1 minut. Smør en skål, form dejen til en dejlig kugle, og læg den i skålen. Skålen dækkes til med et rent, fugtigt viskestykke og dejen stilles til hævning i 2 timer.
  3. Til toppingen blandes det hvide peber og saltet efter smag i cremefraichen. Cherrytomaterne skæres i halvdele og tunfileten skæres i tynde skiver. Wasabipastaen blandes i mayonnaisen. Disse ingredienser opbevares tildækket i køleskabet indtil tilberedningen.

TILBEREDNING

  1. Tænd trækullet i Big Green Egg, og opvarm den, med convEGGtor, risten og Baking Stone, til 275-300 °C. Del dejen i 2 lige store dele, og form 2 kugler. Strø mel på Pizza Dough Rolling Mat og rul én af dejkuglerne ud tyndt på måtten med en dejrulle.
  2. Strø mel på Aluminium Pizza Peel og læg pizzabunden på den. Smør halvdelen af cremefraichen på pizzabunden. Sørg for, at en kant rundt omkring bunden er fri for cremefraiche. Læg ét af noriarkene i blød i vand i 10 sekunder. Tag noriarket ud, riv det i små stykker, og fordel dem over cremefraichen med halvdelen af de halverede cherrytomater.
  3. Strø mel på Baking Stone. Læg pizzaen på Baking Stone ved hjælp af Pizza Peel, luk EGG’ens låg, og bag pizzaen i ca. 5 minutter, til den er klar. Rul i mellemtiden den anden dejkugle ud, og læg ingredienserne på den på samme måde.
  4. Læg halvdelen af tunen på pizzaen, og luk EGG’ens låg yderligere 10 sekunder. Tag pizzaen ud af EGG’en, og stænk tunen med halvdelen af sojasaucen. Stænk resten med halvdelen af olivenolien, og læg halvdelen af wakame på pizzaen. Garnér med wasabimayonnaisen, og skær pizzaen i stykker med Compact Pizza Cutter. Bag den anden pizza på samme måde.

Relateret tilbehør

Relaterede opskrifter

Inspiration Today

Vil du gerne modtage din portion inspiration via e-mail? Tilmeld dig til vores månedlige nyhedsbrev Inspiration Today, og modtag endnu flere smagfulde idéer i din indbakke. Så modtager du automatisk de lækreste opskrifter, inspirerende sæsonmenuer, praktiske tips m.m.!

Tilmelding