Boller med hummus og grillede grøntsager
Opskrift
Denne video viser dig, hvordan du laver en vidunderlig vegetarisk sandwich med hjemmelavet hummus og nygrillede grønsager. Det er en nem opskrift, ligetil at lave og fuld af smag!
INGREDIENSER
Boller
- 2 portobellosvampe
- 2 røde peberfrugter
- 1 aubergine
- 1 courgette
- 1 spsk. malet spidskommen
- 4 boller efter eget valg, fx små fuldkornsbaguetter
- 20 g rucola
Til hummussen
- 1 dåse kogte kikkerærter (350 g)
- 2 fed hvidløg
- Saften af ½ citron
- 6 spsk. ekstra jomfru olivenolie
- 3 spsk. tahin
- 2 tsk. malet spidskommen
- 1 tsk. paprika
- havsalt
TILBEREDNING
- Tænd trækullet i Big Green Egg, og opvarm den, med Cast Iron Grid (støbejernsristen), til 220 °C.
- Lad i mellemtiden kikkerærterne til hummussen dryppe af. Pil hvidløgene og hak feddene fint. Bland kikkerærter, hvidløg og de andre ingredienser til hummussen i en køkkenmaskine til en jævn pasta, og tilsæt peber efter smag.
- Skær portobellosvampene i skiver. Fjern stilke og frø fra peberfrugterne, og skær frugtkødet i længden i fire stykker. Skær auberginen og courgetten i fire fine skiver. Drys malet spidskommen over peberfrugterne, auberginen og courgetten.
- Læg grøntsagerne på støbejernsristen, og luk EGG’ens låg. Grillsteg grøntsager i ca. 3 minutter på hver side, og læg dem på en tallerken.
- Drys salt og peber over grøntsagerne efter smag. Skær brødene i halvdele, og spred et tykt lag hummus på den nederste del af hvert brød. Læg de(n) grillstegte courgette, aubergine, peberfrugter og portobellosvampe oven på. Fordel til sidst rucolaen over brødene.
Inspiration Today
Vil du gerne modtage din portion inspiration via e-mail? Tilmeld dig til vores månedlige nyhedsbrev Inspiration Today, og modtag endnu flere smagfulde idéer i din indbakke. Så modtager du automatisk de lækreste opskrifter, inspirerende sæsonmenuer, praktiske tips m.m.!