• Ret

    Hovedret

  • Kategori

    Frugt,
    Kød

  • Teknik

    Grillstegning

  • Niveau

    Middel


  • Forberedelse

    40 minutter

  • Tilberedning

    30 minutter

  • Total

    70 minutter

  • Mængde

    4 personer

Mange gevulde hamburgers

Når du er ude efter en original opskrift på hamburgere, har du fundet den nu. Mangofyldet gør denne hamburger nemlig særdeles overraskende. Hvis du vil gøre det lettere for dig, kan du, når du sammensætter hamburgeren, selvfølgelig også bare lægge en ske af fyldet oven på hamburgeren.

INGREDIENSER

Hamburgere

  • 600 g hakket oksekød
  • 1 æg
  • ½ spsk. sort peber
  • 1 tsk. fint havsalt
  • olivenolie
  • 1 tomat
  • 2 agurker
  • ½ rødt løg
  • 4 hamburgerbrød
  • blandet salat
  • 4 skiver cheddarost
  • mayonnaise
  • ketchup eller barbecuesauce

Til fyldet

  • 1 moden mango
  • ½ rød chilipeber
  • 2 spsk. lys farin

FORBEREDELSE

  1. Til fyldet skrælles mangoen, og frugtkødet skæres fra stenen. Frugtkødet skæres i små tern og den røde chilipeber skæres i tynde ringe. De opvarmes sammen med farinen og et skvæt vand i en gryde på komfuret. Lad det småkoge i ca. 20 minutter.
  2. Sluk for blussen og lad fyldet køle af.
  3. Det hakkede oksekød blandes godt sammen med ægget, sort peber og havsaltet. Farsblandingen fordeles i fire lige store portioner. Stuff-A-Burger Press smøres med lidt olivenolie. Hamburgerpressens bund og sider fyldes med cirka to tredjedele af en portion farsblanding. Kom en stor spiseskefuld af fyldet på. Form en skive af den resterende portion farsblanding, som passer i pressen. Dæk fyldet med det og pres godt sammen med hamburgerpressens låg. Lav yderligere tre hamburgere, og opbevar dem tildækket i køleskabet.

TILBEREDNING

  1. Tænd trækullet i Big Green Egg, og opvarm den, med Cast Iron Grid, til 220 °C. Skær i mellemtiden tomaten og agurkerne i tynde skiver. Skræl løget, og skær det i tynde ringe.
  2. Pensl hamburgerne med en smule olivenolie. Læg dem på risten, luk EGG’ens låg, og grillsteg burgerne i 3-4 minutter på hver side. Skær hamburgerbrødene i to dele.
  3. Læg de halverede brød med snitfladen ved siden af burgerne, og grillsteg dem i ca. 30 sekunder. Tag burgerne og brødene ud af EGG’en.
  4. Læg lidt blandet salat, tomat- og agurkeskiver og løgringene på de nederste dele af brødene. Kom mayonnaise på efter smag. Læg en burger oven på og en skive cheddarost, og top med ketchup eller din yndlingsbarbecuesauce. Afslut med den øverste del af hamburgerbrødene.

Relateret tilbehør

Relaterede opskrifter

Inspiration Today

Vil du gerne modtage din portion inspiration via e-mail? Tilmeld dig til vores månedlige nyhedsbrev Inspiration Today, og modtag endnu flere smagfulde idéer i din indbakke. Så modtager du automatisk de lækreste opskrifter, inspirerende sæsonmenuer, praktiske tips m.m.!

Tilmelding